Nyheder –

Fleksibel, stikbart, decentralt: Premiere på SPS IPC Drives

NORD DRIVESYSTEMS præsenterer på SPS IPC Drives (Hal 3, Stand 218) for første gang sin nyudviklede frekvensomformer-serie NORDAC LINK.

NORD_nordac_field_distribution_systems_sps_ipc_drive

Bargteheide , 2016-11-22

Frekvensomformerne og motorstarterne gennemgår nu de afsluttende forsøg og vil i begyndelsen af 2017 gå i serieproduktion. Kodede, stikbare tilslutninger til el, kommunikation, sensorer og aktuatorer tillader hurtig og sikker installation og idriftsættelse. Lysdioder viser drifts- og signaltilstand, så operatøren kan diagnosticere fejl direkte på enheden. Reparations-og driftsafbryderen letter serviceringen af anlægget.

Drevene kan fleksibelt konfigureres til anvendelse især inden for intralogistik og med fordel i andre maskiner og anlæg. Det omfattende udvalg af funktioner spænder fra indkoderindgange over bremsestyring til PI-regulering og sekvensstyring ved hjælp af en integreret PLC. Drevene, som kan klare store overbelastninger, styrer asynkron- og synkronmotorer med høj reguleringsnøjagtighed og giver pålidelige drejningsmomenter ned til en hastighed på 0. Omfattende overvågningsfunktioner til beskyttelse af netværk, motor og anlæg er integreret direkte i enheden. Forsyningsspændingen kan føres fra et drev til det næste, hvad der giver en stærkt reduceret kabelføring og tilsvarende reducerede omkostninger ved lange strækninger med mange drevløsninger på et site.