NORD gearmotorer

til Durance Granulats stenbrud

SMIL har valgt gearmotorer fra Nord Drivesystems til det nye transportøranlæg i Gardanne stenbrud, der drives af Durance Granulats i det sydlige Frankrig. Dette vil øge kapaciteten af oparbejdet malm med 25 % fra 400.000 ton til 500.000 ton om året.

Antriebstechnik von Nord in einem Steinbruch

SMIL

Kunden

Fokus på kunden

smil_customerfocus

SMIL - en forkortelse for Société de Montagne Industriels du Languedoc - er specialist inden for metalkonstruktioner med hovedkontor i Frontignan nær Montpellier og producent af komplekse transportøranlæg, der som regel er konstrueret til kraftige belastninger. Virksomheden betjener primært kunder inden for tre forretningsområder: stenbrud og minedrift, industrianlæg og anvendelser inden for luftfart og søfart. SMIL konstruerer og fremstiller kundespecificerede systemer og leverer alle nødvendige ydelser i forbindelse med installationen på byggepladsen.

Fokus på projektet
Ved Durance Granulats stenbrud i Gardanne i det sydlige Frankrig har et nyt intralogistisk system leveret af SMIL forbedret anlæggets produktivitet betragteligt. Nye båndtransportører udstyret med SK 90 serien af keglegearmotorer fra NORD,

  • gør det muligt at udnytte tre forskellige materialer i stedet for et og
  • derved opnå en 25 % stigning i produktionskapaciteten til en ny samlet mængde oparbejdet materiale per år på 500.000 ton.

Projektet

Projektet

smil_applicationsolution

Durance Granulats, en filial af EUROVIA gruppen, driver et stenbrud i Gardanne i det sydlige Frankrig, hvor man udvinder og oparbejder komponenter til byggematerialer. Firmaet ønskede at øge produktionskapaciteten i dette anlæg og henvendte sig derfor til SMIL, specialist inden for metalkonstruktioner, for at igangsætte konstruktionen og færdiggøre installationen af et samlet procesanlæg, der omfatter 25 nye båndtransportører. Det tidligere, nu utidssvarende anlæg blev herunder delvist revet ned og fuldstændig moderniseret.
Udnyttelser af flere kilder. – Det var krav for den nye installation at forbedre kapaciteten ved at gøre det muligt at udnytte tre forskellige typer af materiale og ikke kun et som tidligere. Efter afslutning af projektet er det nu muligt at hente sand, grus og knuste sten og uforarbejdet minemateriale i selve minen, samt fra et anden plads 30 km væk. Disse produkter bliver primært anvendt til bundlag og basislag i vejkonstruktioner. Den tredje kilde er en recirkuleringsfacilitet, hvor der genvindes materialer fra småsten og lignende fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. SMILs nye transportørsystem sørger for forbindelse mellem råmaterialernes ankomstpunkt, oparbejdningsmaskinerne og det punkt, hvor produkterne forlader stenbruddet.

Design med lang levetid. – SMILs båndtransportører havde brug for drevløsninger, der ikke kun muliggjorde sikker drift fra starten, men også kunne sikre en pålidelig ydeevne på lang sigt. Hvis der skulle opstå motorfejl, skulle drevsystemet dog give mulighed for fleksible udskiftninger.

Løsning

Anvendelsesløsning

UNICASE helical bevel gear motor, Kegelradgetriebemotor, motoriduttori ortogonali UNICASE

Uanset et stramt budget var NORD i stand til at levere yderst pålidelige, sikre drevløsninger med mimimal vedligeholdelse til transportanlægget.

Integreret sikkerhed. – Båndtransportørerne blev udstyret med keglegearmotorer fra SK 90 serien, som opfylder kapslingsklasse IP55 og er udstyret med tilbageløbsspærre. Sidstnævnte er en mekanisk anordning der forhindrer båndet i at løbe baglæns under vægten fra lasten, når båndet stoppes. Tilbageløbsspærren er integreret i gearene. NORD leverede i alt 26 gearmotorer med normeret effekt fra 2,2 kW til 22 kW.

Robust og brugervenlig. – UNICASE gearhuse som er fremstillet i en støbning og bearbejdet i en opspænding sikrer maksimal torsionsstyrke og store tilladelige radial og aksial belastninger. Da alle lejesæder er maskinfremstillet i en arbejdsgang, får disse gear en særlig lang levetid. Montagen af gearmotorerne på transportørene blev udført på SMILs værksted. Gearene er leveret med IEC adapter for anvendelse af standard IEC normmotorer. Anvendelsen af standard IEC normmotorer muliggøre hurtige og lette udskiftninger, hvis en motor skulle bryde ned.

Tæt samarbejde. – Under projektering trak SMIL på support fra NORD team af specialister, som assisterede med at specificere det mest velegnede udstyr til den ønskede anvendelse. Mens arbejdet på det komplekse Gardanne projekt foregik, blev der også valgt NORD drevsystemer til adskillige andre transportbånd, der var installeret på et andet anlæg, som Durance Granulats driver.