WISCO Port Logistics

Tunge gearmotorer kører maskiner til håndtering af massegods

Den kinesiske stålkæmpe WISCO har siden 2012 drevet en stor ny omladningshavn i det østkinesiske hav. NORD gearmotorer driver læsse- og losningssystemerne, der sikrer en jævn forsyning af malm til WISCOs indenlandske produktionsanlæg.

 - - -

WISCO Port Logistics

 - - -

Fokus på kunden

Kinesiske Wuhan Iron and Steel Group Corporation (WISCO) producerer ca. 40 millioner tons råstål om året og er en af de største virksomheder i sin branche i hele verden. Koncernen, der har hjemme i Wuhan, en by på 4 millioner ved Yangtze floden, producerer også hvert år over 30 millioner tons råjern og færdige stålprodukter. Selvom WISCO driver en række egne miner i Kina, skal virksomheden hente meget af jernet fra udlandet.

Fokus på projektet
I Wugang havnen, cirka 150 km syd for Shanghai og Yangtze flodens mundingen, landes der ca. 15 millioner tons importeret malm hvert år for at blive lastet på mindre skibe og sejlet til WISCO stålværkerne i Wuhan. Over 170 tunge gearmotorer fra NORD sikrer, at læsse- og skovlhjulsmaskiner kører pålideligt, herunder

  • tre store aflæsere med gribeskovle til skibe med en dødvægt på 300.000 tons drevet af
  • i alt 72 tre-trins keglegearmotorer.

 - - -

Projektets udfodring

Wuhan Iron and Steel Group Corporation (WISCO) har sit hjemsted i hjertet af Kina. På grund af sin placering inde i landet kan WISCOs produktionsanlæg kun forsynes med store mængder råmaterialer via Yangtze-floden. Imidlertid ankommer det malm, industrikoncernen importerer, i det østkinesiske hav i meget store havgående skibe. Derfor skal deres last aflæsses og overføres til mindre skibe, der kan sejle hele vejen til Wuhan.

Stor omladningshavn. - WISCO besluttede at samarbejde med samarbejdspartnere, der bidrog økonomisk til etableringen af et dedikeret nyt forsyningscenter i Zhoushan øhavet. Lastnings- og losningsfaciliteter på Wugang blev sat i drift i 2012. Denne havn har en omlastningskapacitet på op til 15 millioner tons malm om året og fungerer nu som WISCOs vigtigste omlastningsterminal. Wugang har en losningsplads med en vanddybde på 27 m, hvor store skibe med en dødvægt på op til 300.000 tons kan lægge til, samt flere andre kajpladser til lastning af gods på mindre skibe.

Kolossale læsningsfaciliteter. - Skibslæssere, aflæssere og skovlhjulsmaskiner, der er installeret langs kajpladserne og lagerområder i Wugang Port, er alle de største af deres art til ikke militær brug i Kina. De er designet til at flytte op til 5.000 tons malm i timen - så længe alle kraner, transportsystemer og lignende fungerer fuldtud. Det er ikke bare lige til, for en servicetekniker at komme til, hvis der skulle opstå alvorlige funktionsfejl. Alle drevløsninger til lastnings- og losningsfaciliteter skulle derfor kunne klare høje belastningstolerancer, have en lang levetid og stille minimale krav til vedligeholdelse.

 - - -

Anvendelsesløsning

Bulkhåndteringsmaskineriet i Wugang blev leveret og installeret af flere forskellige OEM'er, men alle disse systemer var udstyret med drevløsninger fra NORD. Tre meget store gribeskovlsaflæssere betjener kajpladsen med en dødvægt på 300.000 tons. Disse maskiner omfatter i alt 72 tretrins-keglegearenheder. To massive mobile skibslæssere er hver udstyret med 16 tre-trins keglegearmotorer samt en to-trins keglegearenheder. Disse NORD drev er i stand til at flytte disse store systemer langs kajpladserne på skinner og placere dem efter behov, så de får adgang til forskellige driftsområder. Yderligere 72 tre-trins keglegearenheder er installeret i tre skovlhjulsmaskiner (500 t/t.), der betjener malmlagrene i havnen.

Robust på alle måder. - Alle gearmotorer i Wugang har robuste huse, der gør dem egnede til udendørs brug og dårligt vejr. Godt forseglet mod fugtindtrængning og udstyret med korrosions- og fugtbestandige komponenter yder de en høj grad af beskyttelse mod de typiske udfordringer i maritime omgivelser. Specielle lag maling påføres mod den saltholdige atmosfære. Da alle gear er med UNICASE udelte gearhuse, er de ekstremt holdbare og slidstærke, selvom læsnings- og losningssystemerne det meste af tiden udsættes for store belastninger. De fleste drevenheder er udstyret med behovsspecifikt ekstraudstyr, herunder fx bremser med støv- og korrosionsbeskyttelse, mikroswitche til kontinuerlig overvågning af bremserne eller dobbelte hætte, der fungerer som drypværn på motorblæserne. Den slags funktioner forbedrer pålideligheden af gearmotorerne yderligere og hjælper med at sikre ekstra lang levetid.

Standardmotorer

Asynkronmotorer

  • Effekt: 0.16 HP - 75 HP
  • Globale godkendelser og accept
  • Effektivitetsklasser: IE1, IE2, IE3, IE4

CS0006 - Case Study WISCO


CS0006 - Case Study WISCO
  • Hent Engelsk
Dokumentation detaljeret

A6035 - Drive solutions for the crane industry


A6035 - Drive solutions for the crane industry
  • Hent Engelsk
Dokumentation detaljeret

Yderligere oplysninger finder du her: