SMS Group GmbH

Robuste drevsystemer til reverserbart valseværk i ørkenen

Driftsbetingelserne er krævende: Store momenter, stødende belastning, ekstreme temperaturer - pålidelig drift af drev er en udfordring på et valseværk i Bahrain. NORD leverede robuste og fleksible løsninger til drevsystemer, der var konstrueret af SMS Meer.

 - - -

SMS Group GmbH

Fokus på kunden

SMS Meer er er en del af SMS Group og er globalt førende inden for tungt maskineri og konstruktion af anlæg til stål- og metalindustrien. SMS Meer, har sin fokus rettet mod støbeteknologi, indenfor stangmateriale, anlæg for rørproduktion, smedeanlæg og varmebehandlingsteknologi på stålværker. I forbindelse med et stålværksprojekt i Hidd samarbejdede det tyske firma med SMS Concast, et andet medlem af SMS gruppen.

Fokus på projektet
På det reverserbare valseværk i Bahrain er installeret 622 drev til rullebaner samt et antal andre NORD drevløsninger inklusive store industrigear. Gearmotorerne arbejder under krævende forhold og har på grund af deres robuste Unicase desing en lang levetid.

 - - -

Projektets udfodring

I de senere år er der blevet opført et stort integreret stålværkskompleks i Hidd industrizone i Kongeriget Bahrain. Dets årlige produktion af omkring 600.000 t stål skal dække en sjettedel af al tidligere import af dragere og profiler i hele Mellemøsten. SMS Meers tekniske specialist inden for anlæg til stålindustrien konstruerede og installerede som del af Hidd komplekset et kraftigt profilvalseværk med det mest avancerede udstyr.

Hårde betingelser. – Anlægget kræver dusinvis af gearmotorer, der er konstrueret til at håndtere de typiske belastningscyklusser i valseværk, især S5 ved intermitterende drift, samt S9 ved drift med ikke-periodisk belastning, hastighedsvariationer og hyppige overbelastninger. 16 t dragere passerer på rulletransportører igennem det reverserbare valseværk. De mange drev, der er installeret langs disse transportører, skal kunne klare stødpåvirkninger fra råemnernes skiftende acceleration og deceleration. Endvidere bliver drevene til rulletransportørerne i Hidd udsat for særligt høje omgivende temperaturer på grund af klimaet i golfstaten.

Standardsystemer foretrækkes. – SMS Meer havde også brug for andre meget robuste og kraftige drevløsninger til yderligere maskiner, f.eks. til en rettemaskine med valser med dobbelt understøtning, der er baseret på hydraulisk justering. Ingeniørvirksomheden havde besluttet at begrænse løsninger med specialgear til et minimum og krævede derfor en omfattende portefølje af gear til implementeringer, hvor der anvendes standardenheder i så mange tilfælde som muligt. Endeligt bad SMS Meer om en særlig høj anvendelsesfleksibilitet til en række specifikke drevsystemer.

Anvendelsesløsning

NORD leverede drevsystemer med et ekstremt robust design: Helstøbte gearhusene som tåler store radiale og belastninger. Skråskårne tandhjul, fremstillet og overfladebehandlet i henhold til de højeste standarder, giver en overlegen stabilitet selv under store belastninger. Der kan opnås endnu større robusthed og holdbarhed ved at anvende forstærket akselmateriale (f.eks. 42CrMo4) og forstærkede lejer. Derudover kan stødabsorberende materiale hjælpe med at reducere påvirkningen fra pludselige kraftige bevægelser. Særlige syntetiske smøremidler (ISO VG220) og specielle overfladebelægninger kan leveres til ekstreme omgivelses- og driftstemperaturer.

Alsidig anvendelse. – Ud over de 600 drev til rulletransportører anvender SMS Meer også andre NORD systemer. Disse inkluderer standard gear med parallelle aksler til kædetransportører ved kølebordet, hvor de erstatter de specialgear, der tidligere var nødvendige til denne type anvendelse. Der blev monteret fire industrigear med dobbelt ind ogudgangsaksel til udretning af tunge råemner. Til disse industrigear blev specielle udgangsaksler med passende udboringer udstyret med encodere leveret af SMS Meer.

Omfattende industriel ekspertise. – NORD har samarbejdet med SMS Meer i mere end et tiår på talrige projekter. NORD leverer alsidige drevløsninger til stål- og metalindustrien til anvendelser, der strækker sig fra rulletransportører til køleborde, fra skærelinjer til andre segmenter inden for produktionsprocessen."

MAXXDRIVE® Tandhjulsgear

Industrigear

  • Effekt: 2.0 - 8,075 HP
  • Udgangsmoment: 132,800 - 2,495,900 lbf-in
  • 2- og 3-trin
  • Helstøbt, præcisionsbearbejdet gearhus
  • Modulært og fleksibelt design for optimal tilpasning til din applikation.
  • Støjsvag drift

CS0018 - Kundecase SMS MEER


CS0018 - Kundecase SMS MEER
  • Hent Engelsk
Dokumentation detaljeret

A6034 - Drive Solutions for the Metals Industry


A6034 - Drive Solutions for the Metals Industry
  • Hent Engelsk
Dokumentation detaljeret
alt

Yderligere oplysninger finder du her: