Nyheder –

NORDBLOC.1 to-trins keglegear anvendes i distributionscenter

I distributionscenteret i Melbourne håndterer en sorteringsenhed op til 25.000 pakker i timen. Indtil videre er pakkesorteringssystemet det hurtigste i Australien, fuldt udstyret med drevteknologi fra NORD DRIVESYSTEMS.

Bargteheide , 2020-08-24

Det automatiserede system med over 1.000 conveyor moduler er blevet designet og opført af BCS: Modtagelse og scanning af pakker, uafbrudt sporing gennem anlægget, anlægskontrol, sortering ved høj hastighed og mulighed for lastning af lastbiler. Hundredvis af meter og flere niveauer skal passeres. Ofte er en ændring af båndhastigheden eller en ændring af bevægelsesretningen påkrævet. Effekten ligger mellem 0,37 og 5,5 kW.

NORD DRIVESYSTEMS har optimalt tilpasset de nødvendige drevsystemer med gearmotorer og decentrale frekvensomformere af egen produktion. Der anvendes to-trins keglegear af typen NORDBLOC.1, som NORD har udviklet med særlig opmærksomhed på anvendelse inden for intralogistikken. Gearene er særligt kompakte og lette at bruge. Ikke desto mindre tilbyder de en høj belastningskapacitet og en lang levetid. De mange forskellige udvekslinger (i = 3,58 til 70) muliggør en præcis konfiguration med henblik på de respektive krav. Da gearene kan monteres på aksler i forskellig størrelse uden at akslerne skal ændres, kan antallet af varianter reduceres til et overkommeligt niveau.

Frekvensomformerne er også specielt designet til anvendelse inden for transport applicationer. Fortrinsvis monteres de direkte på gearmotorens klemkasse, så der opnås fuldt integrerede mekatroniske drev. NORDAC FLEX SK 200E-serien dækker motoreffekter mellem 0,25 og 22 kW. Grænseflader til alle almindelige feltbusser, f.eks. industrielle Ethernet-protokoller er tilgængelige til netværk og forbindelse til anlæggets styresystem. I Toll IPEC-sorteringsanlægget anvendes de sammen med vandrette bånd såvel som med skrå transportbånd. De bruges også fortrinsvis i løfteudstyr.