Nyheder –

Energibesparelse på den lette måde

Eksperter skønner at elmotorer og elektriske drevsystemer er ansvarlige for op til 70 procent af det samlede energiforbrug inden for alle brancher! NORD ECO service hjælper virksomheder med at afdække optimerings- og energibesparelsespotentialer og finde den mest effektive drevløsning til deres behov.

Bargteheide, 2023-01-17

Til dette formål tilsluttes den såkaldte NORD ECO BOX, et mobilt styreskab, mellem motor og strømforsyning. NORD ECO BOX består af en energimåler med dataloggerfunktion, strømtransformer og kabeltilslutninger. Over en periode på cirka to uger registrerer boksen i realtid data om permanente belastninger, belastningsspidser og uregelmæssige forhold. Når undersøgelsen er gennemført, uploades resultaterne til software, der er udviklet af NORD, og som automatisk evaluerer dataene.

Identificering af overdimensionering og optimering af systemer

Målingerne over tid gør det muligt at skabe en belastningscyklus for systemet. Det viser, om dimensioneringen af et system svarer til kravene i det pågældende system”, forklarer Jörg Niermann, der er marketingschef hos NORD, "Vi ser ofte drevsystemer, der er overdimensionerede i forhold til, hvad de skal bruges til." Hvis et system køres med det af NORD anbefalede drev, tilbyder virksomheden at foretage en ommåling. Som en del af en TCO-analyse (Total Cost of Ownership) kan man så finde frem til den mest omkostnings- og energieffektive løsning.

Når det gælder store systemer, som for eksempel inden for intralogistik, kan analysen fra NORD ECO service levere en signifikant reduktion af antallet af forskellige drevsystemer. Dette er med til at minimere administrative omkostninger og strømliner produktions-, logistik-, lager- og serviceprocesser. NORD tilbyder højeffektive motorer med konstant drejningsmoment over et stort frekvensområde, som er yderst velegnet til reduktion af varianter.

Få mere at vide om optimal energieffektivitet med NORD ECO-tjenesten her!