Ved en typisk installation af Robotic Parking Systems kan over 100 biler samtidig flyttes. De nødvendige drev til denne proces kommer fra NORD.
Ser man nærmere på sagen, bliver det hurtigt klart, at traditionelle parkeringshuse med ramper har væsentlige problemer. De er simpelthen ikke særligt gennemtænkte. Et af de største problemer er sikkerheden.
Parkeringshuse skaber ofte utrygge og til tider farlige situationer, hvor mennesker og biler færdes tæt på hinanden. Samtidig er de attraktive steder for tyve og vandaler, som kan opholde sig ubemærket eller endda vente på, at en bilist forlader sin bil eller vender tilbage alene.
Disse gammeldags parkeringshuse er desuden dårlige for miljøet. Et typisk fire-etagers parkeringshus med 750 parkeringspladser er hvert år ansvarlig for ophobningen af 37 ton dækslid og næsten 4 ton bremsestøv. Disse skadelige stoffer lander så i grundvandet, i luften og i vores lunger. Derudover kommer de årlige millioner af kilometer, som bilister verden over tilbringer i deres forgæves søgen efter en parkeringsmulighed i parkeringshuse, hvor der akkumuleres utallige tons udstødningsgasser.
Og sidst, men ikke mindst: Tænk på den tid, der spildes. Hvis hver parkeringshusbruger ved hvert besøg kun mister ti minutter (i mange tilfælde et optimistisk estimat) – uanset om det er ved at parkere bilen, vejen til og fra elevatoren eller trappen, og vente i betalingskøen, for ikke at nævne tiden, der skal til for at finde en parkeringsplads i støjen fra dækkenes hvin, eller den tid, det tager at køre op og ned ad tilsyneladende endeløse ramper – så er prisen i forhold til fordelene meget høj. Ville den del af befolkningen, der er afhængig af bilen, ikke kunne bruge tiden bedre et andet sted?
Det mener Royce Monteverdi. Den administrerende direktør for Robotic Parking Systems Inc. med base i Florida, deler opfattelsen af, at traditionelle parkeringshuse hører fortiden til. Derfor har han i de sidste 25 år brugt på at designe og bygge et meget mere intelligent alternativ: automatiske parkeringshuse, der ligner kæmpe salgsautomater, og som flytter bilerne helt uden menneskelig indgriben til og fra parkeringspladserne, mens bilejerne beskæftiger sig med vigtigere ting.
Er der et produkt, som han stoler på i den forbindelse? Tandhjulsgear fra NORD DRIVESYSTEMS ”Til vores behov for drivkraft har vi siden 1999 udelukkende stolet på NORD og har endnu aldrig haft en fejl,” forklarer han.
Hvordan fungerer Monteverdis systemer? For de heldige blandt os, der som børn havde et tre-etagers superparkeringshus til deres Matchbox-biler: Det er cirka sådan, systemerne fungerer, blot er elevatoren mange gange større og kan betjenes uden håndsving.
At parkere i et parkeringshus fra Robotic Parking Systems er en enkel sag, hvor man kører ind på en parkeringsplads, der minder om de klassiske forstadsgarager. Stig ud, lås bilen, træk et parkeringskort i den nærmeste automat, og koncentrer dig om dine egentlige opgaver, mens garagedøren lukker sig bag dig. Mens du er fraværende åbnes fronten af parkeringspladsen, gulvet glider frem og transporterer din bil ind i en kompleks, mennesketom konstruktion. Derfra transporteres den gennem en række tilførselsbaner, elevatorer og drejeskiver, indtil det når den tildelte parkeringsplads – alt sammen fuldstændig automatiseret. Når du vender tilbage efter nogle timer eller dage, skal du blot sætte dit parkeringsbevis i en anden automat, og processen vendes om, så din bil inden for allerhøjst tre minutter venter på dig parat til afgang på en sikker parkeringsplads med fronten i kørselsretningen.
Denne proces er meget effektiv, da den kun bruger halv så meget plads som traditionelle parkeringshuse og samtidig benytter sig kun af en brøkdel af betonarealet. Der er ingen af de tidligere nævnte skadelige stoffer eller sikkerhedsbekymringer længere, ingen dørbuler og ridser i kofangerne fra naboernes biler, ingen lange vandringer på dårligt oplyste ramper i et forsøget på at huske, hvor man har parkeret sin bil. Og ingen frygt for strømsvigt: Hver autonom parkeringsplads er udstyret med generatorer og tilstrækkeligt brændstof til at holde systemet i drift i flere dage.
Robotic Parking Systems er ikke den eneste producent af den slags systemer, men alligevel forklarer Mary Lou DeWynGaert, Chief Administrative Officer hos Robotic Parking Systems, at deres system er markant hurtigere og mindre fejlbehæftet end konkurrenternes systemer. Hvor andre producenter af automatiserede parkeringshuse stoler på ”én, to eller måske tre” maskiner til at få bilerne på plads, anvender Robotic Parking en separat motor og tandhjulsgear fra NORD til at udføre alle lodrette og vandrette bevægelser, hvilket betyder, at man kan installerede i hundredvis af disse systemer i store parkeringshuse.
DeWynGaert forklarer, at dette er en af grundene til, at Robotic Parking Systems-konceptet passer så godt til større anlæg, hvilket i deres tilfælde betyder, at der kan være op til 100 biler i bevægelse på samme tid. Virksomhedens første system blev færdiggjort i 2002. Det drejede sig om et syv-etagers parkeringshus med 314 parkeringspladser i Hoboken, New Jersey, som blev omtalt i New York Times som det første automatiserede parkeringssystem i USA. Siden da har Monteverdi og hans Team bygget talrige lignende anlæg. Det nyeste er et parkeringshus med 2.314 parkeringspladser og en imponerende gennemstrømning på 425 biler i timen på området hos distriktsforvaltningen i Al Jahra i Kuwait – ifølge Guinness World Records det største i verden.
Selvfølgelig ville intet af det være muligt uden de allerede nævnte to-trins-keglegear. Ricky Negrón, distriktssalgschef for NORD DRIVESYSTEMS, forklarer, at BLOCK- og totrins keglegearserier på den ene side er kompakte, men på den anden side alligevel leverer drejningsmomenter på op til 50.000 Nm. Den fleksible og brugervenlige konstruktion imødekommer dermed en række installationskrav. De er desuden yderst holdbare og modstår ugunstige driftsforhold, som man finder i Kuwait og andre dele af Mellemøsten.
”Dette er en af hovedårsagerne til, at de har valgt vores gear”, siger han. ”Robotic Parking Systems har bygget tre store anlæg i Dubai samt det nyeste i Kuwait og lever og ånder for leveringen af fuldt automatiserede og funktionelle systemer. Det er anderledes end her i USA, hvor man inden for et par timer kan være på stedet, hvis noget går galt. Disse parkeringshuse kræver absolut systemstabilitet, hvilket ikke altid er let at opnå, når man befinder sig midt i ørkenen. Men netop dette krav har vi opfyldt.”
Det er Monteverdi enig i. ”Vores driftsmiljøer er ofte ekstreme, og det er grunden til, at vi har såvel høje som strenge udvælgelseskriterier for vores mekaniske og elektriske komponenter”, siger han. ”For eksempel forventer vi, at et gear leverer mindst 40.000 timers kontinuerlig drift.” Ved dette krav har NORD aldrig skuffet os, hvilket er en af grundene til, at vi siden virksomhedens begyndelse har anvendt NORDs produkter. Faktisk er tandhjulsgear fra NORD i forhold til holdbarhed og pålidelighed måske de mest dominerende blandt alle vores mekaniske komponenter. Det er unødvendigt at nævne, at vi er meget tilfredse med NORD-produkterne, som vi har installeret i vores autonome parkeringshuse, ligesom med forretningsrelationen i al almindelighed. NORD er ganske enkelt en virksomhed, man gerne samarbejder med.”